Sammenligning af lovkrav: Maskindirektivet kontra Maskinforordningen
1.6.1 Vedligeholdelse af maskiner
Maskindirektivets lovtekst
1.6.1 Vedligeholdelse af maskiner
Indstillings- og vedligeholdelsessteder skal være placeret uden for fareområder. Det skal være muligt at foretage justeringer, vedligeholde, reparere, rengøre og udføre service, når maskinen er standset.
Hvis et eller flere af ovennævnte krav af tekniske årsager ikke kan opfyldes, skal der træffes foranstaltninger for at sikre, at disse arbejder kan udføres sikkert (se punkt 1.2.5).
På automatiserede maskiner og, hvor det er nødvendigt, på andre maskiner skal der være tilslutningspunkter for diagnostisk fejlsøgningsudstyr.
Automatiserede maskindele, som ofte skal udskiftes, skal let og sikkert kunne fjernes og udskiftes. Adgangsforholdene til delene skal være sådanne, at disse opgaver kan udføres med de nødvendige tekniske hjælpemidler i overensstemmelse med en foreskrevet arbejdsmetode.
Læs mere
Maskinforordningens lovtekst
1.6.1 Vedligeholdelse af maskiner eller relaterede produkter
Indstillings- og vedligeholdelsessteder skal være placeret uden for fareområder. Det skal være muligt at udføre justeringer, vedligeholdelse, reparationer, rengøring og service, når maskinen eller det relaterede produkt er standset.
Hvis et eller flere af ovennævnte krav af tekniske årsager ikke kan opfyldes, skal der træffes foranstaltninger for at sikre, at disse arbejdsoperationer kan udføres sikkert (jf. punkt 1.2.5).
På automatiserede maskiner og, hvor det er nødvendigt, på andre maskiner eller relaterede produkter skal der være tilslutningspunkter til diagnostisk fejlfindingstestudstyr.
Dele af automatiserede maskiner eller relaterede produkter, der ofte skal udskiftes, skal let og sikkert kunne fjernes og udskiftes. Adgangsforholdene til delene skal være sådanne, at disse opgaver kan udføres med de nødvendige tekniske hjælpemidler i overensstemmelse med en fastlagt arbejdsmetode.
Læs mere
Har du några frågor? Kontakta oss