Et systematisk rammeværk for risikovurdering og risikoreduktion ved maskinkonstruktion

Når man udvikler maskiner, er det ikke nok kun at fokusere på funktion og ydeevne. Konstruktionen skal også opfylde sikkerhedsprincipper i henhold til internationale standarder. Den mest centrale er ISO 12100:2010, som fungerer som en ramme for risikoanalyse og risikovurdering gennem hele maskinens livscyklus. 

I denne artikel gennemgår vi standardens metodik for risikoreduktion, hvordan risici klassificeres, og hvilken rolle designeren spiller i arbejdet med maskinsikkerhed og CE-mærkning. 

Generelle principper ifølge ISO 12100

Standardet understreger, at risikovurderingen skal tage hensyn til: 

• Maskinens tilsigtede brug og rimeligt forudsigelig fejlanvendelse. 

• Alle faser i livscyklussen: design, transport, installation, drift, vedligeholdelse og afvikling. 

• Menneskelig interaktion i hvert trin. 

• Ergonomi og brugervenlighed, inklusive kontrolgrænseflader. 

Processen skal være systematisk, iterativ og veldefineret. 

Tretrinsstrategi for risikoreduktion 

ISO 12100 beskriver en hierarki i tre niveauer, der altid skal følges i rækkefølge: 

1. Inherente sikre konstruktionsforanstaltninger

Her skal risici elimineres ved kilden gennem design, for eksempel ved at: 

• Minimere oplagret energi

• Fjerne skarpe kanter 

• Begrænse adgangen til farezoner

2. Beskyttelsesforanstaltninger og supplerende sikkerhedssystemer

Når eliminering gennem design ikke er mulig, skal der indføres beskyttelse, f.eks.:

• Faste eller bevægelige værn

• Nødstop og sikkerhedsafbrydere

• Lysgitre og nærværsensorer 

3. Information til brugeren

For tilbageværende risici kræves der tydelig information, eksempelvis: 

• Manualer og instruktioner

• Advarselsskilte og mærkning

• Anbefalinger for personlig beskyttelsesudstyr 

• Uddannelseskrav

Strategi for risikovurdering

For at gennemføre risikovurderingen angiver ISO 12100 følgende trin: 

1. Definere grænserne og anvendelsen af maskinen

2. Identificere risikokilder og risikofyldte situationer

3. Estimere risikoniveauet (alvorlighed x sandsynlighed) 

4. Vurdere om risikoreduktion er nødvendig

5. Indføre foranstaltninger ifølge tretrinsmodellen

6. Foretage en ny vurdering af tilbageværende eller nye risici

Processen gentages, indtil risiciene er på et acceptabelt niveau. 

Designerens ansvar i risikoreduktion

Designeren har en central rolle i både at indføre beskyttelsesforanstaltninger og kommunikere tilbageværende risici. 

Dette omfatter blandt andet: 

• Designændringer og sikkerhedsløsninger

• Dokumentation af risikovurdering og foranstaltninger

• Teknisk dossier og brugsanvisninger 

Klassificering af risici 

ISO 12100 indeholder en detaljeret liste over farer, der kan opstå ved maskiner. 

Nogle eksempler: 

• Mekaniske: klemning, indvikling, faldende dele

• Elektriske: elektriske stød, kortslutning 

• Termiske: forbrændinger fra varme overflader 

• Støj og vibrationer: høretab, vibrationsskader 

• Stråling: laser, UV eller IR

• Kemiske stoffer: giftige eller ætsende substanser

• Ergonomi: dårlige arbejdsstillinger, gentagne bevægelser

• Miljøfaktorer: støv, fugt, ekstreme temperaturer

• Kombinationsrisici: når flere farer interagerer 

Denne klassificering kan ses som en tjekliste, der hjælper designere med ikke at overse vigtige risici under udviklingsarbejdet. 

Konklusion

ISO 12100:2010 tilbyder en klar og genanvendelig metode til at: 

• Identificere og analysere risici ved maskiner

• Reducere risici trinvis gennem design, beskyttelse og information

• Sikre, at maskiner opfylder kravene til CE-mærkning.

Ved at arbejde i henhold til standarden kan virksomheder skabe maskiner, der ikke kun er effektive, men også ibende sikre og juridisk holdbare. 

Vil du se, hvordan Noex kan digitalisere hele processen for risikovurdering og CE-mærkning?  Book en demo her!